Lige nu har du en unik mulighed for at komme med til et 2 timers madkursus hos FOF København på Vesterbro, hvor du lærer at lave babymad dit barn vil elske. 
Datoer:
18.06-24 
&
10.09-24

Hvordan foregår kurset?
På dette kursus prøver du selv kræfter i køkkenet med at lave sund og nærende mad til din baby, hvor jeg selvfølgelig guider dig hele vejen igennem, skridt for skridt. Kurset vil starte med en introduktion til babymadsfeltet, hvor du vil få indsigt i, hvilken mad der er god at starte med til din baby, hvordan du kan servere det, og hvilke kombinationer af fødevarer der kompletterer hinanden, både smags- og ernæringsmæssigt.
Samtidig vil du få viden om, hvordan du nemt kan lave familiemåltider, hvor din baby kan spise med helt fra start. Du vil få indblik i alt fra teksturers betydning til teknikker for selvstændig spisning og vigtigheden af at inkludere din baby i familiemåltiderne fra en tidlig alder.
Du lærer, hvordan du kan lave nem, enkel og lækker babymad uden bekymringer med tips og tricks, der giver dig tryghed og selvtillid, så du er rustet til at gå om bord i jeres fælles madrejse. Forældre og babyer må selvfølgelig smage undervejs.

Det handler ikke kun om at lave babymad; det handler om at ingen forældre skal føle sig overvældede eller alene på denne rejse. Mad skal være en glæde, ikke en byrde.
Kurset foregår på børnenes præmisser i en hyggelig atmosfære, hvor der selvfølgelig er plads til amning. 

Pris: 350,-

Udforsk mere

Back to Top