1. Fødevarer du skal være opmærksom på
Nitratholdige grøntsager: Rødbede, selleri, spinat og fennikel - for meget nitrat for små babyer kan påvirke deres evne til at transportere blod rundt i kroppen. Derfor anbefales det at disse ikke gives oftere end hver 14. dag.
Arsen: findes i ris og risprodukter - Arsen kan være kræftfremkaldende hvis man udsættes for et for højt indtag. Arsen er ikke farligere for børn end for voksne, men fordi børn har et højere indtag af mad ift. deres kropsvægt, kan indtaget blive markant højere. Undgå derfor riskiks til dit barn, og giv ikke for meget ris i kosten.
Honning: har sporer af bakterien Clostridium botulinum. Et spædbarn har en anderledes bakterieflora end voksne og større børn, og de bakteriesporer der kan findes i honning kan omdannes til bakterier der kan skabe lammelser af kroppens muskler. Honning frafrådes derfor til børn under 1 år.
Kanel: indeholder kumarin, som på sigt kan give skader på leveren. Det anbefales derfor at kanel kun gives til din baby i begrænsede mænger. Du kan vælge at bruge ægte kanel (Ceylon kanel), som kun indeholder meget lidt kumarin.
Rosiner: må ikke indtages i for store mængder. Anbefalingen er maks. 50 g om ugen for børn under 3 år. Dette skyldes at de har et højt indhold af svampegiften ochratoksin A, som kan være kræftfremkaldende og på sigt give skader på leveren. Det er en af de mest almindelige svampegifte vi finder i DK, og det findes b.la. også i korn, kaffe, lakrids, vin og kakao. Vi har et dagligt tolerant indtag, men hvis det bliver fyldt op fra rosiner, giver det ikke meget plads til indtaget fra korn eksempelvis. Hold det varietet ved også at vælge - tranebær, abrikos eller anden tørret frugt.
2. Spædbørn og kød
Vil du gerne give dit barn vegetarisk kost, eller blot skære ned på kødet? Sundhedsstyrelsens anbefalinger lyder stadig på at spædbørn fra 6 måneder skal have kød eller fisk hver dag. Det anbefaler de fordi spædbørn skal sikres nok jern. Der er heldigvis rigtig mange andre fødevarer der er rige på jern, som du kan tilbyde din baby i stedet. Herunder er eksempelvis kikærter (som er en af mine favoritter), bønner og linser (som du eksempelvis kan bruge som erstatning i 'kødsovsen'). Der er også masser af jern at finde i nødder og kerner og i visse grøntsager. Det giver god mening at sundhedsstyrelsen anbefaler kød og fisk til børn, da den form jern der findes heri optages lettere end den jern der findes i plantekilder. Med en vegetarisk kost er det derfor også vigtigt at sammensætte spædbarnskosten korrekt, så du sikrer jernindtaget.
En anden ting at tage højde ved en vegetarisk kost, er at sikre indtaget af vitamin b12, som er et vitamin der ikke findes i planteprodukter. Spiser I masser af æg, mælkeprodukter og fisk behøves du ikke bekymre dig om tilskud af vitamin b12.
3. Smag og konsistens:
Bliv ikke skræmt hvis din baby ikke er begejstret for nye smage og konsistenser med det samme, det kan tage tid at tilvænne sig. Babyer har en præference for en sød og fed smag qua modermælk og erstatning, så når du begynder at give din baby mad skal det først lære nye smage at kende, hvorefter det opbygger andre smagspræferencer end mælken. I den første tid skal din baby gerne tilbydes en bred vifte af forskellige smage for at vænne sig til forskellige smage i f.eks. grøntsager. Det kan være en god idé at tilbyde forskellige grøntsager hver for sig til en start, hvor der efterhånden kan mikses på kryds og tværs af grøntsager, fugt, æg, fisk og grød. Er din baby omkring de 6 måneder kan du hurtigt tilbyde forskellige konsistenser; f.eks. kan du servere et stykke kogt gulerod ved siden af gulerodsmosen, for at give baby en fornemmelse af gulerodens konsistens. Det samme kan gælde broccoli, blomkål, peberfrugt etc.
4. Fødevare-neofobi
Hvorfor er nogle børn 'altspisende', mens andre kun vil spise leverpostejsmadder eller pasta? Der er mange ting der kan ligge til grund for dette, men af tingene kan være skepsis overfor eller afvisning af mad, man ikke kender, som kaldes fødevare-neofobi. Derfor skal du tilbyde dit barn så mange smage og konsistenser som muligt, for at det ikke skal blive skeptisk overfor nye fødevarer. Dette skal gerne ske inden 2-årsalderen, da fødevare-neofobi udvikler sig i takt med at dit barn bliver større, og er størst omkring 2-3 årsalderen. Ifølge sundhedsstyrelsen har fødevare-neofobi at gøre med at dit barn "i den periode ofte ikke vil smage på ukendt mad, hvilket evolutionært kan forstås ud fra, at børn fra denne alder kunne finde mad i naturen på egen hånd – og neofobien har her tjent som beskyttelse mod giftige fødevarer i naturen. Når børn blev gamle nok til at finde mad selv, blev de således mere tilbageholdende overfor fremmed mad eller mad med anderledes smag end den, de var vant til" (Ernæring til spædbørn og småbørn s. 42, sundhedsstyrelsen 2024).
Selvom børn i dag ikke selv finder mad i naturen, er det dog et levn derfra og afholder altså børn fra at spise mad der potentielt kan være giftigt for dem. Det er derfor også helt naturligt at børn kan blive kritiske overfor mad de ikke kender, mad der smager anderledes end hvad de har smagt før, eller har en anden konsistens end hvad kender.
Hvis dit barn udvikler fødevare-neofobi er det ikke ens betydende med at du kan have flere år i vente med et barn der afviser maden. Dit barn kan sagtens 'lære' at spise de ukendte fødevarer, hvis de får dem præsenteret tilstrækkelig mange gange. Med det sagt, er det vigtigt at det sker i en positiv setting, hvor vi som voksne ikke viser negative følelser omkring den mad der bliver præsenteret. Det handler om at skabe positive erfaringer med den mad som barnet ikke vil spise.
